Miracle Film udlejer film til biografer og filmklubber. Under ”Filmliste” ses samtlige film i udlejning.
Hver film indeholder tekst, billeder og annoncer
samt på de nyeste også dansk trailer.

Life, Animated

PREMIERE 20.OKTOBER 2016.
 "Uimodståelig opløftende" Soundvenue.  "Svært ikke at blive rørt" Ekko. Stærkt bevægende film om dreng, der levede i Disneys fantastiske tegnefilmsunivers og kun kunne snakke gennem Aladdin, Bambi, Snehvide og alle de andre elskede figurer.
Filmen er inspireret af Ron Suskinds bestsellerroman om sønnen.

"Mine film har altid handlet om at sætte outsideren i centrum. Det er det, der gør filmskabelsesprocessen så spændende et eventyr. Med LIFE, ANIMATED ønskede jeg at fortælle en utrolig historie, men jeg ønskede også at skabe indsigt i Owen Suskinds liv og andre mennesker, der lever med autisme. Owen er en enestående person af mange forskellige årsager. Blandt dem er hans følelsesmæssige åbenhed og samvittighedsfulde ærlighed. Hans forestilling om, at verden er ekstraordinær, fordi han er uberørt af mange af samfundets sociale indikationer, hvis vigtigste formål er at beherske folk og lægge en dæmper på spontan opførsel. Det er meget forfriskende for mig. Hvad Owen har fået ud af sit liv ved at leve nedsunket i myter og fabler er at finde en måde at dissekere verden på og således opnået en utrolig vis og klog forståelse af den menneskelige tilstand. Det Owen får ud af de klassiske historier er en forståelse af verden, der er lige så dyb og kompleks, som den er inspirerende og lærerig. Det var vigtigt for mig at komme ind i Owens hoved og fortælle hans historie fra hans synspunkt. Alt for ofte ser verden skævt til de personer, der træder ved siden af samfundets regelrette vej. Denne film handler om at se på ét af disse mennesker fra hans eget perspektiv.

Processen med at lave LIFE, ANIMATED udvidede min horisont som filmskaber i oversættelsen af Owens unikke måde at se på verden i billeder og lyd, der giver os en bedre forståelse af et fuldstændig ekstraordinært menneske." - Roger Ross Williams

The Girl with All the Gifts

PREMIERE 3.NOVEMBER 2016.
"En af årets bedste film" Sight and Sound.
"Vildt spændende, stærkt overraskende"
Indiewire. Efter Mike Careys internationale bestseller med Glenn Close, Gemma Arterton og Paddy Considine i hovedrollerne. Når 10-årige Melanie ankommer til dagens første skoletime, er hun fastspændt og har en pistol rettet mod hovedet. I et fremtidigt England har en svampe-parasit forvandlet hovedparten af menneskeheden til blodtørstige rovdyr, men i et beskyttet militærkompleks kæmper de ubesmittede med at finde en vaccine mod den verdensomspændende epidemi. Melanie er en af de indespærrede. På overfladen ligner hun en helt almindelig pige med intellekt og sjæl men under huden er hun smittet. Af uvis årsag er hun ligesom en lille gruppe andre børn delvis immun overfor mutationen og kan tænke og føle normalt. Hun er endda både nysgerrig og ualmindelig intelligent og nærer stor hengivenhed overfor sin lærerinde. Da militærbasen bliver overfaldet af mutanterne, står menneskerne overfor en række skæbnesvangre valg og må ruste sig til at overleve udenfor.

Girl Asleep

PREMIERE 10.NOVEMBER 2016.
En underfundig, Wes Anderson'sk rejse ind i en teenagers absurde, skræmmende, rene og smukke sind fyldt med festlige, musikalske optrin og sprudlende godt humør... den film for unge, man bare skal se - også hvis man nu skulle være gået hen og blevet teenagerens egen mor eller far. 
Åbningsfilm i Generation-kategorien på årets Berlin Film Festival. Greta Driscoll nærmer sig sin 15-års fødselsdag og det er ikke spor sjovt. I skolen huserer en klike blondiner, der gør deres bedste for at gøre livet surt. På hjemmefronten er hendes overlegne søster bare møgirriterende og forældrene er - som forældre er flest - umulige at tale med, når man er 14 år. Den eneste hun kan række ud efter og nå, er drengen Elliott, hendes endnu mere mærkelige klassekammerat, som hun faktisk er ganske betaget af. Da hendes mor beslutter at overraske hende med en stor fødselsdagsfest, er teenageangsten ved at få overtaget. Greta falder udmatett i søvn midt under festen og slynges ind i en parallelverden, hvor alt er underligt mystisk. Kun dér kan hun finde sig selv.  

Blå

  "En parade af mesterlige filmøjeblikke" Politiken.   "Fuldstændig fænomenal" Kulturbunkeren.   "En absolut klassiker" Filmz.   "Mesterlig film" Ekko.
Den første film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Blå" - frihed - har Juliette Binoche i hovedrollen som den unge kvinde, der forsøger at skabe sig et nyt liv frigjort fra fortiden, da hun mister sin mand og fem-årige datter i en trafikulykke.  

Filmen vandt en lang række priser verden rundt, da filmen havde premiere i 1993, bl.a. Guldløven i Venedig.

Hvid

REPREMIERE 10.NOVEMBER 2016.

Den anden film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Hvid" - frihed - har Julie Delpy i den kvindelige hovedrolle som den franske pige Dominique, der gifter sig med den polsk mand, Karol, men ægteskabet holder ikke og Karol ser sig selv pludselig helt udstødt af samfundet. Filmen vandt bl.a. Sølvbjørnen på Berlin Film Festival i 1994.

Rød

REPREMIERE 8.DECEMBER 2016.

Den tredje film i Krzysztof Kieslowskis trilogi om frihed, lighed og broderskab symboliseret af de tre farver blå, hvid og rød i det franske flag. "Rød" - broderskab - handler om den unge model Valentine, spillet af Irène Jacob, hvis nabo, en pensioneret dommer spillet af Jean-Louis Trintignant, i smug spionerer på sine omgivelser ved at aflytte folks telefonsamtaler. Filmen var nomineret til 3 Oscars, Golden Globe og Guldpalmen i Cannes og vandt en Bodil for bedste ikke-amerikanske film.

Chaplins plejebarn

NU ATTER I BIOGRAF-DISTRIBUTION
Før nypremieren på "Diktatoren" til jul er der allerede nu mulighed for at booke den vidunderlige "Chaplins plejebarn" på DCP. Det er den rørende historie om Chaplin, der finder et forladt barn og tager drengen til sig. Efter fem år er drengen vokset op til en rigtig skarnsunge, der øger omsætningen hos Charlie, der tjener som glarmester.


Diktatoren

NY-PREMIERE 25.DECEMBER 2016.
75-års jubilæumspremiere. Chaplins måske mest berømte film nogensinde kommer efter 42 år igen op i de danske biografer. Tiden viser desværre, at filmen er lige så aktuel som nogensinde. I landet Tomania har diktatoren Adenoid Hynkel taget magten. Han drømmer om en ren arisk race, at udrydde jøderne og overtage verdensherredømmet. En jødisk barber ligner tilfældigvis Hynkel på en prik og de to forveksles med hinanden.
"Dikatoren" blev nomineret til fem Oscars for bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste originalmanuskript og bedste originalmusik, men til Chaplins store forbitrelse vandt den ingenting. I dag er filmen placeret som nr.54 på IMDBs liste over verdens bedste film.

Dancer

PREMIERE 2017.
En film af Steven Cantor om en af ballettens største stjerner i dag, Sergei Polunin - "The James Dean of the ballet world" som Daily Telegraph formulerede det og "Without question, the most naturally gifted male ballet dancer of his generation" The Observer. Blessed with astonishing power and poise, Sergei Polunin took the dance world by storm and became the Royal Ballet's youngest ever principal. At the peak of his success, aged 25, he walked away, driven to the brink of self-destruction by stardom - his talent more a burden than a gift. Here is an uprecedented look into the life of a complex young man who has made ballet go viral. Urban rebel, iconoclast, airborne angel, Sergei is transforming the shape of ballet as we know it. But virtuosity comes with a high price. How can you be free to be yourself when you are ballet's 'hottest property'?


Se alle film på listen